« Han vidste, at der fandtes meget stygt og elendigt i livet; men han holdt ikke af at stå ansigt til ansigt med det. Det kunne kaldes en svaghed hos ham måske, men det kunne jo også kaldes finhed og kultur. Og således holdt han nu selv mest af at benævne det. »

Hans venner havde alle overskæg, løse denimjakker og vakte opmærksomhed ved at benytte hovedbeklædning indendørs. Tre emner optog størsteparten af deres samtaler: kammerater og kammeratskab, elektronika og holdsport. Der var heri en vis forhippethed, som tenderede til udveksling af monologer, hvilket afsløredes derved at de gerne indledte og afsluttede sætninger efter formlen »det er så…!«, hvori man kunne placere diverse superlative slangudtryk.

Tavshed i Televisions-Kiøkkenets Tidsalder.

» Du hattest ein Bild vom Leben in dir, einen Glauben, eine Forderung, du warst zu Taten, Leiden und Opfern bereit - und dann merktest du allmählich, dass die Welt gar keine Taten und Opfer und dergleichen von dir verlangt, dass das Leben keine heroische Dichtung ist, mit Heldenrollen und dergleichen, sondern eine bürgerliche gute Stube, wo man mit Essen und Trinken, Kaffee und Strickstrumpf, Tarockspiel und Radiomusik volkommen zufrieden ist. «

» Die Führer arbeiten stramm und erfolgreich auf den nächsten Krieg los, wir anderen tanzen unterdessen Foxtrott, verdienen Geld und essen Pralinés – in einer solchen Zeit muß ja die Welt recht bescheiden aussehen. «

Uventet under frugtbare Maaner,
Staar vinterligt Dragsuug paa opfedne Agre,
– Kataklysmen ! –
Buldrer Natur, uvejrlig & raa,
– Pst, pst ! –
       Alverden væk.

Hvad saa du, usalige, i ombragte Skoge ?
Jeg saa Angest kruuse i Pangudens Lokker,
– Daimon, Demagog ! –
Flængpeget Brøde :
« Snylter ! », « Synder ! »,
Formes hvi Sorten Sol
Snart her, snart der,
       Ack.

Hvad saa du, usle, i Masser mørche ?
Røgslagne Himmle,
Værkbrudne Skjæbner,
Anblik av bistergal Glo,
Rimturs knocklede Grabber
       & grovtændet Griin
Anes i Windes valne
        Hviin.

Ulykkelige, hvad saa du i opbragt Ocean ?
Jeg saa Viid sat i Værk
At ikaste Bølgens Lavinerabulder
& Azurens tavse Tonen
       Hinsides Glandz,
       – Liflig Fragrandz ! –
& besque Bægre mod Skjørbuug.

       Jeg saa igjennem
Moralistens Pincenez,
Enhver med Hoser & Dadler
Er flidfuld Fanger & Hônnet,
       – Enigma ! –
       Jeg saa igjennem
Moralistens Pincenez
« Graadig ! », « Grum ! »,
       – Rædsel ! –
Er Globen vitterligt stykket
Av Enkeltmænd & Vandel ?

« Anger », « Miskundelighed »,
– Beviset bragt for en Dag ! –
       Mennesketroen,
« Smudsig Cultur ! », «Smudsig Moral ! »,
Til Verdenskredsens Moloch,
Som strækker sig tingsligt i Mængder :
       I Smedjens qvælende Smog
       & Bolets pinte Kræ
– Men distant ! Men distant ! –
I troldsque Tegn for Mammon & Notitz,
Som flockes, øges, spredes, fordufter,
I Grøden & Ørkens Lod,
I Fremtiden pantsat til Dont,
Moloch tager dine Børn,
       Ack.

Stunderne ganger digre hvi jævnsides Svøber
Paa knoldstukken, kimingbred Vej ;
Øreds ej Raabets Rummel i Winden ?
& hvad om de ørte ? – – – Da intet, intet,
       Forstaa !

Forfatter. Bruger selvbiografien som form til at undersøge gråzonen mellem virkelighed og fiktion. Arbejder meget med sprog og erindring.

La « Révolution du Bien-Être » est l'héritière, l'exécutrice testamentaire de la Révolution Bourgeoise ou simplement de toute révolution qui érige en principe l'égalité des hommes, sans pouvoir (ou sans vouloir) la réaliser au fond. Le principe démocratique est transféré alors d'une égalité réelle, des capacités, des responsabilités, des chances sociales, du bonheur (au sens plein du terme) à une égalité devant l'Objet et autres signes évidents de la réussite sociale et du bonheur. C'est la démocratie du standing, la démocratie de la T.V., de la voiture et de la chaîne stéreo, démocratie apparemment concrète, mais tout aussi formelle, qui répond, par-delà les contradictions et inégalités sociales, à la démocratie formelle inscrite dans la Constitution. Toutes deux, l'une servant d'alibi à l'autre, se conjuguent en une idéologie démocratique globale, qui masque la démocratie absente et l'égalité introuvable.

Aritmetik – element i den kønnede orden ; den form for ræsonnement som unge mænd insisterer på at omgære alt i verden med, selv kærlighed og æstetik.

Le moraliste et le médecin, qui prétendent tout savoir, ne peuvent pas expliquer d'où vient si subitement une si folle énergie à ces âmes paresseuses et voluptueuses, et comment, incapables d'accomplir les choses les plus simples et les plus nécessaires, elles trouvent à une certaine minute un courage de luxe pour exécuter les actes les plus absurdes et souvent même les plus dangereux.

Artister. Bajadser til Hobe. Brovter deres Uegennyttighed.